Refleksioner over Jødisk Identitet og Religion

I skrivende stund oplever Israel en kamp, ikke kun om landets status som et moderne demokrati, men også om dets identitet som en jødisk stat. Dette er ikke en kamp, der startede med indtrædelsen af den nuværende regering for tre måneder siden. Det er en kamp, der reelt har været kæmpet før statens oprettelse i 1948. Zionistiske tænkere, både sekulære og religiøse, diskuterede hvad forholdet mellem staten og det jødiske folk skulle være. Hvem kan blive accepteret som indbygger? hvad skal religionens rolle være i den nye stat? Er jøderne et folk eller en nation? Det er diskussioner, der stadig ikke er endelig afgjort i dag, på trods af at nogle midlertidige løsninger var implementeret, f.eks. spørgsmålet om hvem, der kan blive statsborger i den jødiske stat (enhver som var “god nok” til at blive dræbt af Hitler for deres jødiske identitet, er god nok til at blive israelsk statsborger” og religionen fik en fremtrædene og definerende rolle i forhold til identitetsforhold, med de religiøse domstoles ansvar of autoritet over ægteskaber, børns identitet i forhold til deres forældre, mm. 

Men disse to forhold, jødisk identitet og religion, er ikke nye forhold, der kun blev aktuelle med staten Israels oprettelse, det er to helt centrale emner i det jødiske folks historie. Hvem der er jøde har ikke altid været opfattet på samme måde. I dag er det en udbredt forståelse at en jøde er en person, der enten er født af en jødisk kvinde eller en person, der har konverteret i henhold til gældende religiøse krav. Dvs., det at være jødisk er både et spørgsmål om biologisk tilknytning og religiøsitet, hvis ikke et spørgsmål om det ene eller det andet. 

Kravet om at være født af en jødisk kvinde, har dog ikke altid været gældende. F.eks. kan vi læse kilder fra antikken om folk, hvis mødre var ikke-jøder, at de blev opfattet som en del af det jødiske folk. Det er f.eks. tilfældet med Herodes, hvis moder var en arabisk kvinde (og hvis fader var søn af en tvangskonverteret idumæer), men som stadig blev anset som jøde af både tilhængere og modstandere. Det var først i senere tider at der blev sat spørgsmålstegn ved hans jødiske identitet.

Det samme gælder jødisk religion. Mange forestiller sig i dag, at de ultra-ortodokse jøder – med deres sorte jakker, hatte og bukser, hvide skjorter og lange slangekrøller – er de sande repræsentanter for jødisk religion. Men deres forståelse af jødisk religion, hvad der kendes som rabbinsk jødedom, er ikke den eneste form for jødedom der dyrkes i dag. Karaiterne, der afviser den rabbinske traditions guddommelige kilder, er en anden type jødedom, en jødedom der fokuserer primært på de hebraiske bibelske tekster. For dem har rabbinerne ingen guddommelig autoritet, selv i tilfælde hvor de, de karaitiske jøder, måtte anderkende et argument fra rabbinerne. Og på trods af at den karaitiske jødedom i dag kun følges af ca. 45,000 jøder verden over, så udgjorde de i middelalderen 10% af alle jøder og udgjorde en seriøs trussel mod den rabbinske jødedom, især i den islamiske verden.

Nogle historikere forbinder den karaitiske jødedom med antikkens saddukæere, omend de fleste stiller spørgsmålstegn ved denne forbindelse. Saddukæerne var blot én form for jødisk tro under det Andet Tempel (ca. 500 fvt til 70 vt), en periode der også bød på farisæerne og essenerne, samt givetvis andre jødiske retninger, der havde forskellige opfattelser af jødisk religion og identitet. Fælles for dem alle er dog, at de ikke ville genkende rabbinsk jødedom som vi kender det i dag, udover forskellige sammenfald centreret omkring nogle af de mest essentielle ritualer og trosbekendelser, f.eks. omskæring og Torahens rolle (de fem Mosebøger) for jøderne. 

Vi ved ikke præcis hvornår vi kan begynde at tale om jødisk religion (i modsætning til andre religioner og israelitisk religion) eller om “jødisk” som en identitet, ej heller om hvordan vi reelt skal forstå det at være “jødisk”. Men vi kan være forholdsvis sikre på at begyndelsen skal findes i antikken, dvs., fra ca. det sjette århundrede fvt. til Islams fremkomst i det syvende århundrede vt. Det er en period på over tusind år, en periode der startede med jødernes tilbagevenden fra Babylon til den persiske region kendt som “Yehud”, genopbyggelsen af Jerusalem og Templet. En periode der bød på jødisk selvstændighed i Judæa, befriet fra en tyrannisk hellenistisk konge, en besættelse af romerne, Templets ødelæggelse og jødernes fordrivelse fra Judæa. Og endeligt cementeringen af visse jødiske retningers religiøse lære blandt rabbinerne og etableringen af Talmud.

Dette er en meget forsimplet gengivelse af hvad, der skete i ca 1300 år, en forsimpling der bør udfordres. Dette bliver et projekt, der ikke kommer til at have en ende. Det er ikke en bog, jeg føler trang til at skrive, ej heller et studie der afsluttes og derefter udgives. Det er tanker og diskussioner, som vil være baseret på mine betragtninger og overvejelser, både i forhold til eventuelle studier, artikler, mm., samt i forhold til begivenheder og udviklinger der måtte forekomme med tiden.

Jeg bilder ikke mig selv ind at jeg vil kunne gøre dette til fulde, ej heller at jeg kan bringe noget til bordet, som andre med langt større viden og indsigt end jeg selv ikke allerede har gjort eller vil gøre. Det er heller ikke planen (eller vildfarelsen) at dette bliver et autoritært værk til brug for undervisning. Men jeg føler at jeg bør gøre dette, især på dansk fordi jeg føler at et dansksproget fokus på netop disse to emner mangler. Det er ikke kun relevant for jøderne selv eller eventuelle akademikere med interesse på området. Det vil også være relevant for de, der studerer kristendom, islam eller antikkens religioner. Folk med interesse i mellemøstens historie, samt folk med interesse i moderne politiske udviklinger. 

Det kommer til at være omsluttende, dvs., fokus vil være både historisk, sociologisk og antropologisk, samt relatere både til spørgsmål om identitet, autoritet og praksis. Og det vil fokusere både på spirituelle, juridiske og politiske forhold. Dvs., jeg vil både skrive om hvordan religion udleves, hvordan religion defineres og definerer livet for jøden, samt politiske implikationer som f.eks. zionismen.

Jeg vil ikke, i dette forløb, hævde at der er én jødedom, dvs., jeg vil ikke tale om jødedommen som sådan – selvom jeg givetvis vil bruge den betegnelse, men derimod hvordan jøder udtrykker deres religion, inden for en afgrænset forståelse der vil definere hvad der er “jødernes religion”. Det vil f.eks. sige at på trods af at der er jøder, som ser Jesus som Guds søn og bekender sig til det kristne budskab (eller et kristent budskab), så vil jeg ikke forholde mig til kristendommen som en del af “jøderne og deres religion”. Derimod vil jeg som definere et fundament for “jødernes religion”, der fungerer som udgangspunkt for dette.

Artikler

Messianske Holdninger til den Jødiske Stat: Del 1

Messianske Holdninger til den Jødiske Stat: Del 1

Dette er den første af en række artikler, der vil forklare de forskellige religiøs-zionistiske tanker omkring den jødiske stat og dens rolle som en del af den messianske udfrielse. I dette første indlæg vil vi læse om de pre-zionistiske rabbinere, Yehuda ben Shlomo Chai Alkalai og Tzvi Hirsch Kalischer, og deres tanker om den jødiske stats rolle i den messianske udfrielse.

En generel introduktion til de jødiske lovtekster I

En generel introduktion til de jødiske lovtekster I

I denne artikel giver jeg en overordnet introduktion til de jødiske lovtekster, hvor der fokuseres på fundamentet for rabbinsk jødisk lov, den skrevne Torah, den mundtlige tradition, Mishnah, Tosefta og Talmud.
Denne artikel vil blive fulgt op af del to, hvor jeg vil give en generel præsentation af senere jødiske lovsamlinger, som er grundlæggende for moderne rabbinsk jødedom.

En Definition af Jødedom

En Definition af Jødedom

Hvad er jødedom? De fleste vil givetvis svare, at det er en religion. Men hvad mener vi med “jødedom”? Hvis vi taler om en religion, hvad tror man på, hvis man følger denne religion? Hvornår begyndte religionen? Hvornår er man jøde, altså en person, der følger...