Haram al-Sharif

En Introduktion

Haram al-Sharif

Også kendt som Tempelbjerget eller al-Aqsa. Et af de mest omstridte områder i verden, med hyppige sammenstød mellem israelske sikkerhedsstyrker og palæstinensere. Et sted med essentiel betydning for tre verdensreligioner, jødedommen, kristendommen og islam.

Dette er et sted med både historisk og politisk betydning, men også et sted, som ofte misforståes, hvilket primært skyldes en forsimplet fremstilling af stedet i nyhedsmedierne og manglende dækning af stedet i den almene uddannelse.

I det følgende vil jeg give en kort introduktion til Haram al-Sharif, en introduktion som kun vil give en overfladisk præsentation af stedet, samt bygningerne der er opført her, men som kommer til at danne grundlag for fremtidige dybdegående artikler og projekter, der vil fokusere på Haram al-Sharif og dets betydning i islam.

Al-Aqsamoskéen

Al-Aqsamoskeen, også kendt som Qiblamoskeen, ligger i den sydligste ende af Haram al-Sharif. 

Navnet al-Aqsa har moskeen fået efter det vers i Koranen, der omtaler Muhammads rejse fra Mekka til “den fjerneste moské” (masjid al-aqsa), mens navnet Qiblamoskeen er givet baseret på moskeens rolle som retningsgivende for bønner rettet mod Mekka.

Den oprindelige moské blev bygget af Kalif Umar ibn al-Khattab, efter at han erobrede Jerusalme i 638. Den var dog primært udført af træ og er siden blevet ødelagt for derefter at være opført i sten af Umayyaderne, enten af Abd a-Malik, der regerede i årene 685-705, eller hans søn al-Walid, der regerede i årene 705-715. 

Moskeen fremstår dog i dag ikke som den gjorde oprindeligt, grundet både jordskælv og krige.

Klippemoskeen

Klippemoskeen (arabisk: Quppat al-Sakhra) har sit navn fra den klippe, som bygningen er bygget over. Ifølge islamisk tradition er stenen stedet, hvor Muhammed steg op til himlene, efter at være fløjet til Jerusalem fra Mekka på den bevingede hest, al-Buraq.

Bygningen er ikke bygget som en moske, hvilket ses tydeligt fra dets design, der mangler de essentielle elementer for en moske, især den retningsgivende qibla (bederetning), der peger den bedende mod Mekka. Det er dog også kun på dansk, bygningen angives som en moske. Både på arabisk og andre sprog, kaldes bygningen for “Klippekuplen” med henvisning til den gyldne kuppel, der er rejst over bygningen.

Klippemoskeen blev bygget under den umayyadiske kalif Abd al-Maliks styre, i årene 691-692 vestlig tidsregning. I modsætning til al-Aqsamoskeen, er bygningen vi ser i dag stort set den samme, som oprindeligt blev bygget. Der har dog været ændringer foretaget, som f.eks. kuplen selv, der ikke oprindeligt var gylden, ligesom de oprindelige vinduer bygget i den øvre del er blevet udskiftet med det ottomansk-designede vinduer vi ser i dag.

Anledningen til hvorfor Klippemoskeen blev bygget er ikke klar. Der er de, der hævder at Abd al-Malik byggede Klippemoskeen for at gøre Jerusalem til det spirituelle centrum for islam, som reaktion mod hans rival, Kalif Abd Allah ibn al-Zubayr, som kontrollerede Mekka på den tid. Det er ikke klart, at dette skulle være tilfældet, siden Abd al-Malik drog på Hajj i Mekks under al-Zubayrs styre, ligesom at der intet er i selve designet, der indikerer et forsøg på at gøre stedet til et nyt spirituelt centrum.

En anden teori er, at Klippemoskeen blev bygget som svar mod kristendommen, hvilket kan ses både fra det budskab, der er indgraveret inden i Klippemoskeen, der påpeger at Jesus kun var en profet og ikke hævdede at være Gud, samt bygningens placering i forhold til Gravkirken, der var centrum for kristendommen i Jerusalem.

Oleg Grabar hævder endvidere, at Klippemoskeen skal ses som et særligt mindested for Muhammeds opstigning til himlen, et udtryk for en Ihukommelse af denne momumentale begivenhed, både for Muhammed selv samt for Islam som den endelige religion.

 

Kædemoskeen

Kædemoskeen (arabisk: Qubbat al-Silsilah) er en mindre kendt bygning, som går tilbage til begyndelsen af Haram al-Sharif.

Den er først nævnt i 852 vt. af den islamiske lærde Abd al-Malik ibn Habib, som fortæller at strukturen blev bygget i 691/2 vt. Det passer godt med hvad vi kan udlede af bygningen, der er baseret på det samme design som Klippemoskéen, der ligger lige ved siden af Kædemoskéen, med den primære forskel mellem de to, er at Kædemoskéen er en fritstående struktur, dvs., den ingen mure har.

Jeg er ikke bekendt med en titel af bygningen på dansk, men jeg har valgt at oversætte navnet i samme tradition som Klippemoskéen, dvs., i stedet for at kalde den for Kædekuplen (som vil være den præcise oversættelse af den arabiske titel), har jeg valgt at bruge “moske” i stedet for “kuppel”, som det er tilfældet med Klippemoskéen. Det giver endvidere også mere mening i dette tilfælde, siden Kædemoskéen har en qibla, dvs., en niche der indikerer bederetningen, hvilket giver en indikation af hvad formålet kunne have været med konstruktionen af Kædemoskéen, netop for at fungere som en reel moské.