Man begynder sjældent et studie af et givent emne, uden at det udvikler sig til omfatte langt mere, end hvad man først regnede med. Eller, sådan udvikler det sig i hvert fald ofte for mig.

Jeg havde planer om at fokusere på jødedommens begyndelse og diskutere dette i forhold til kampen om jødisk religion og identitet i dag. Dette førte mig til fokuset på antikkens jødedom, dvs., tiden før vestlig tidsregning. Mere præcist de to sidste århundreder før vestlig tidsregning, især med fokus på hasmonæernes kontrol over Judæa.

De tog ikke lang tid før jeg måtte erkende, at det at tale om jødisk religion også er at tale om jødisk identitet. Hvilket så førte til spørgsmålet om hvad, der menes når vi taler om jøder. Derefter måtte jeg erkende, at det ikke er nok at tale om dette inden for den afgrænsede periode, som jeg ellers havde planlagt at fokusere på, men at det kræver en forklaring af baggrunden for denne periode, samt at denne periode er en del af en længere periode, der reelt er definerende for jøder og jødedom i sin helhed. Denne periode er hvad, der populært er kendt som “the Second Temple period” på engelsk, eller det andet tempel-æra. En periode der reelt går fra det sjette århundrede, hvor vi ser judæernes (læg mærke til brugen af judæer) tilbagevenden/genopbyggelse af Judæa, frem til templets ødelæggelse af romerne i år 70 evt. Det er en periode, der dækker tre under-perioder, en persisk, en hellenistisk og en romersk periode.

Nødvendigheden af at favne så bredt er både positiv og “negativ”. Positiv, fordi det giver mig anledning til at skrive en del mere, “negativt” fordi det kræver det større studie af kilder og andet litteratur. Det er jo i sig selv ikke negativt, det kræver blot det mere tid.

Men der er dog tre overordnede fokuspunkter, som er værd at nævne på dette tidspunkt, som jeg vil forbinde til tre forskellige akademikere; Lester L. Grabbe – der overbeviste mig om nødvendigheden af at inkludere Yehud Medinata, Judæa under persisk kontrol, Shaye J. D. Cohen – der overbeviste mig om nødvendigheden af at skelne mellem “judæer” og “jøde”, samt Jonatan Adler – der overbeviste mig om nødvendigheden af at fokusere på hasmonæerne i forhold til introduktionen af jødedom som en folkelig religion.

Det er de tre emner, som jeg kommer til at bruge en del tid på at studere og skrive om i den kommende tid. Men det er også tre emner, der kommer til at åbne op for andre underemner, f.eks. Judæa under hasmonæerne, forholdet mellem judæerne og nabatæerne, Jerusalem under persisk, hellenistisk og romersk indflydelse, og meget mere.

Så det skal nok blive spændene. Jeg håber at det er emner, der vil finde interesse.

Hvis der er noget du, kære læser, gerne vil tilføje – relateret til de nævnte emner – er du velkommen til at give dit input.