Den israelske præsident Yitzhak Herzog præsenterede i går et forslag til en reform, som tager hensyn til begge sider af debatten om regerings infamøse retsreform, der er promoveret og fremstillet af justitsminister Yaariv Levin (Likud) og Simcha Rothman (Religiøs Zionisme).

Som forventet blev forslaget dog afvist af regeringen og dets støtter, som anklagede Herzog for at være ensidig og kun at tage hensyn til oppositionen. Et af de kontroversielle punkter var i forhold til komiteen, der vil have ansvar for at udpege dommere til domstolene. Levins og Rothmans reform vil essentielt give regeringen fuld kontrol over hvem der bliver udpeget til dommer, hvor Herzogs forslag vil kræve at de forskellige parter i komiteen vil være nødt til at finde enighed over midten, hvilket reelt vil sikre en bredere opbakning til de nye dommere. Den oprindelige kritik af det nuværende system er, at højesteretsdommere reelt har vetoret i forhold til udnævnelsen af nye dommere, noget som regeringen hævder er “udemokratisk”. Man kunne forestille sig, at et forslag der vil sikre at nye dommere vil have brede parlamentarisk opbakning ville opfattes som mere demokratisk, men de, der er imod regeringens reform, vil givetvis hævde at det reelt aldrig har været regeringens sande motiv.

Dette skete dagen før en ny dag, der vil byde på brede protester landet over. Det vil helt sikkert give mere energi til de protesterende, der kæmper mod hvad de opfatter som et kupforsøg af den siddende regering.

Der meldes om flere hundrede tusinde deltagere, der inkluderer både reservister fra militæret, ansatte fra sundhedsvæsnet og hightech-ansatte, tre grupper der er essentielle for det israelske samfund og som har været i særlig fokus de sidste par måneder.

Præsident Herzog talte i sin tale om muligheden for borgerkrig, en udvikling han anser som værende af stor mulighed ovenpå udviklingen de seneste måneder, hvor det israelske samfund synes mere splittet end nogensinde før.

“De, der tror at en reel borgerkrig, med tab af liv, er en grænse vi ikke er klar til at krydse, har ingen idé [om hvad der foregår]”, sagde han og uddybede at han vil gøre alt for at forhindre det i at blive en realitet, før han præsenterede sit udspil til en reform.

Det syntes dog ikke at have en stor effekt på regeringen og dets støtter, som alle erklærede udspillet for at være ensidigt og uden hensyn til den siddende regering og deres mandat.

Blandt støtterne af udspillet finder vi dog nogle vigtige personer, som f.eks. lederen af Histadrut, Israels arbejderfagforening, Arnon Bar-David, som indtil nu har holdt sig ude af konflikten. Men det kan risikere at ændre sig nu, efter at han tidligere erklærede at han ikke vil sidde passivt på sidelinjen, hvis regeringen ikke formår at finde et kompromis med oppositionen. Regeringens reaktion på præsidentens udspil i går, kan være det, der får ham til at bringe Histadrut ind i kampen. Med sine 800.000 medlemmer kan det blive afgørende for udviklingen de kommende uger. Justitsministeren, Yaariv Levin, har erklæret at han vil have den første del af reformen gennemført inden april.