Der sker konstant ting hernede, både i forhold til kampen om demokratiet internt i Israel, samt i forhold til konflikten med palæstinenserne. Jeg vil gerne dække begge dele, men tiden tillader mig desværre ikke at fordybe mig og skrive om alt, hvad der sker. Siden konflikten med palæstinenserne generelt tager mere fokus og min “ekspertviden” er mere fokuseret på forholdet mellem stat og religion, vil jeg primært fokusere på udviklingen internt i Israel.

Herunde vil jeg give en kort oversigt over de første love, der har været til afstemning i Knesset og blevet accepteret af et flertal (læs: regeringspartierne) af de valgte repræsentanter.

Klausul om lovvedtagelser, der ikke kan omstødes af Højesteretten:

Loven om denne klausul vil gøre det muligt for den siddende regering, med et flertal på 61 ud af 120 at gøre en lov immun overfor indsigelser fra Højesteretten. Hvis en lov vedtages med denne klausul vil den gælde to år ind i en ny regering, hvorefter den vil skulle vedtages af et flertal på 61 igen. Dette kan dog udsættes uendeligt.

Klausulen kan dog ikke tilføjes love, der direkte er i strid med Basislove,* der kræver en supermajoritet (dvs. 80 stemmer ud af de 120 sæder i Knesset).

Konsekvensen af denne lov er, at den siddende regering kan vedtage love, som Højesteretten ikke kan røre, selvom de måtte være i strid med Basislove, der ikke kræver en supermajoritet.

Basislov: Domstolene

Knesset stemte tirsdag for en ændring af Basisloven for domstolene, hvor regeringen ønsker at ændre kriterierne for hvordan dommere, inklusive højesteretsdommere, kan udpeges. Hvor kommiteen, der tager sig af udnævnelserne, pt. består af ni medlemmer hvor det kræver en majoritet af syv af medlemmerne for at udpege en dommer, vil dette ændres til et flertal på fem. Endvidere vil strukturen af kommiteen ændres på en måde, der vil føre til at fem af medlemmerne fra kommiteen automatisk vil være repræsentanter fra regeringen – hvilket reelt betyder at regeringen konstant vil have en majoritet.

Endvidere er der en vedtagelse, der fjerne Højesterettens mulighed for at gennemse Basislove, hvilket betyder at Basislove, der ikke kræver en supermajoritet men kan vedtages af regeringen (et flertal på 61 ud af 120 stemmer), ikke kan stoppes, men vil være en del af det semi-konstitutionelle fundament for israelsk lov. Det kan f.eks. være love som Basislov: Det Jødiske Folks Nationalhjem, der vedtager at kun jøder har ret til at definere et tilhørsforhold til “det Hellige Land” (mit valg af betegnelse), dvs., området der udgør Israel og de palæstinensiske områder.

Konsekvenserne af denne ændring vil være at regeringen reelt kommer til at kontrollere domstolene, ligesom at de kan vedtage semi-konstitutionelle love, som aktive dommere vil skulle dømme i henhold til.

Deri-loven: Del II

Aryeh Deri, Shas, blev indsat som Sundheds- og Indenrigsminister af Netanyahu. Han blev dog erklæret uegnet af Højesteretten pga. en sag om skattebedrag sidste år, hvor han lavede en aftale med domstolen om at trække sig fra politik, for til gengæld at få en mildere dom. Pga. loven om at en person, der afsoner en dom afgivet inden for de seneste syv år, erklærede Højesteretten Deri uegnet som minister og gav Netanyahu ordre på at fyre ham. Højesteretten henviste endvidere til at det ikke er muligt at lave et løfte mod at få en mildere dom, for så at se bort fra dette løfte og ikke tage konsekvenserne deraf.

Netanyahu fyrede Deri “med tungt hjerte”, men regeringen har derefter arbejdet på at få Deri genindsat som minister. Dette gøres nu ved gennemførelsen af en lov lavet personligt for Deri, der vil omstøde loven der gør det muligt for Højesteretten at erklære politikere uegnet for ministerielle positioner.

Konsekvensen af dette er, at den siddende regering reelt kan gøre alle til minister, uanset omstændighederne for disse personer.

Omstødelse af loven der tillader “hametz” på hospitaler under Pessah

Pessah er en højtid der falder i foråret og beskrives som den “jødiske påske” (det vil givetvis være mere korrekt at beskrive påske som den kristne Pessah, siden påsken er baseret på Pessah, men det er en diskussion for et andet indlæg). Højtiden varer en uge, hvor det er forbudt at spise mad, der indholder “hametz”, dvs., alt hvad der kan gæres (øl, brød, mm.). Dette er en essentiel bestemmelse for Pessah og tages forholdsvis seriøst af de fleste jødiske israelere, men især af de religiøse.

Tidligere var det forbudt at tage mad der indeholdt hametz med til hospitaler, siden at religiøse ikke vil kunne spise i hjem og bygninger, hvor der findes hametz, selv hvis det ikke er deres. Det blev dog bestemt af Højesteretten i 2006 at dette var et overgreb på folks privatlivsforhold, siden folk havde deres tasker tjekket for at sikre, at man ikke bragte hametz med sig ind på hospitalerne. Det blev også set som et overgreb på vagter, der var tvunget til at lave disse tjek, siden de ikke var ansat for denne funktion.

Den nye lov vil omstøde denne bestemmelse og insistere på forbudet mod hametz på hospitaler i områder med en jødisk majoritet.

 

Udvidelsen af rabbinske domstoles mandat

Tidligere havde rabbinske religiøse domstole mulighed for at dømme i civilretspørgsmål, så længe begge parter involverede accepterede at have deres sag bragt for de rabbinske domstole. Dette blev dog ændret af Højesteretten, der anså det som en overskridelse af de religiøse domstoles mandat. Siden da har de rabbinske domstole kun haft mulighed for at dømme i identitetspørgsmål, dvs. forhold der angår borgeres identitet som f.eks. ægteskab, skilsmisser, arvespørgsmål, mm.

Dette vil de ultra-ortodokse ændre, så de rabbinske domstole igen kan dømme i civilretspørgsmål hvis begge parter accepterer dette. Kritikken lyder dog at parter, der ellers ikke ville have deres sag bragt for en rabbinsk domstol, kan føle sig pressede til at tage sagen til en rabbinsk domstol. Især kvinder fra religiøse samfund, vil kunne presses til at acceptere at få deres sag for en rabbinsk domstol, som varetages af mænd, baseret på religiøs lov der typisk tager hensyn til manden.

Overdragelse af Politiets interne efterforskningsafdeling

Denne lov vil vedtage overdragelsen af kontrollen over politiets interne efterforskningsafdeling, der har ansvar for at efterforske og sagsøge politi og advokater, fra statsadvokatens kontor til justitsministeret.

Konsekvensen af dette er, at den siddende regering reelt kan afgøre om politiansatte eller advokater skal efterforskes og sagsøges. Dette, i sig selv, kan muligvis lyde tilforladeligt. Det argumenteres at som det er nu, kan man ikke stole på en oprigtig efterforskning så længe det er statsadvokaten, der står for efterforskningen og en mulig retsforfølgelse. Men i sammenhæng med de andre love, der giver regeringen magten over domstolene og udnævnelse af dommerne, er der intet der forhindrer regeringen i at vælge at efterforske og retsforfølge eventuelle politiansatte eller advokater, som måske anses som problematiske af regeringen, for derefter at vælge dommere der kontrolleres af regeringen til at dømme i disse sager. Dette betyder reelt, at regeringen både vil kontrollere lovgivning, domstole, samt politi.

Lovforslag gennemgår en første afstemning og hvis der er en majoritet, der stemmer for, vil de blive sendt tilbage til udvalget der fremsatte lovforslaget for yderligere revidering, for derefter at skulle gennemgå yderligere to afstemninger. Hvis forslaget også får minimum 61 stemmer under disse to afstemninger vedtages de som lov.

* Israel har ikke en konstitution. I stedet har man vedtaget en række “Basislove”, der fungerer som semi-konstitutionelle love, dog uden at have samme grundlæggende magt som en konstitution vil have.