Hvad foregår der i Israel?

En update fra Israel vedrørende den siddende regerings forsøg på at lave Israel om til et diktatur (eller, for nu, demokratur):

Demonstrationer og Strejker

Mandag var der demonstrationer og strejker. Afhængigt af hvem man spørger, var der mellem 90.000 og 300.000 tilstede foran Knesset, hvor regeringen havde de første lovudkast til afstemning (love gennemgår tre runder, før de endeligt vedtages). Dagen bød på den første del af den forkætrede reform, som indeholdt forhold for udnævnelsen af dommere til Højesteretten, en lov der gør det muligt for den siddende regering at vedtage love uden at Højesteretten kan omstøde dem, samt en lov, der vil tillade Deri at blive genindsat som minister efter Højesteretten erklærede ham uegnet.* Tallet var givetvis mellem 200.000 og 250.000. Det var i hvert fald nok til at regeringen begyndte at føle sig presset.

Ingen Dialog

De to arkitekter bag reformen af retssystemet, justitsminister Yariv Levin (Likud) og Simcha Rothman (Religious Zionists),** har hidtil afvist at have en egentlig dialog om punkterne i reformen og eventuelle ændringer, udover at erklære at de er åbne for forslag men afviser at stoppe behandlingen af reformen som lov. For mange forstås dette som en erklæring om at folk er velkomne til at sige hvad de vil, men at de to arkitekter fortsætter med lovforslaget uden at forholde sig til eventuel kritik eller forslag.

Tale af Præsidenten

Søndag aften holdt præsidenten, Isaac Herzog, en sjælden tale live for folket, hvor han opfordrede de to sider til at mødes og forhandle om en reform, baseret på fem punkter,*** en af dem at holde en pause i behandlingen af reformen. Efter demonstrationerne dagen efter, åbnede de to arkitekter op for at mødes med oppositionslederne Yair Lapid (Yesh Atid) og Benny Gantz (National Unity), dog uden at ville sætte reformen på pause. Dette er ellers et krav fra oppositionen, hvilket medførte at Lapid og Gantz afviste at mødes med Levin og Rothman. Lapid og Rothman har siden holdt personlige møder med præsidenten, men uden at der kom noget ud af det.
Netanyahu ville holde en tale til nationen, men fik forbud mod det af statsadvokaten siden han er impliceret i forhold til tre anklager om korruption, der pt. er under behandling. Det betyder at han vil nyde godt af en eventuel retsreform, hvilket gør ham uegnet til at deltage i behandlingerne af reformen.

Usikkerhed Blandt Befolkning og Eksperter

Debatten om reformen har skabt usikkerhed, både blandt befolkningen, samt investorer (både aktuelle og mulige investorer) i ind- og udland. Dette har allerede medført at otte “enhjørningsvirksomheder” (israelske virksomheder med en værdi af over 1 milliard US dollars) har trukket sig ud af Israel. Det har kostet syv milliarder dollars så vidt. Bankledelsen i de forskellige israelske banker har kunnet meddele om en øget traffik af økonomiske midler, der forlader landet, fremfor en tilgang. Dette betyder større økonomisk usikkerhed, både for landet som helhed, men også for den individuelle borger, samt øgede priser og renter.
Finansminister Betzalel Smotrich (Religious Zionists), som afleverede budgettet for det kommende år i går, endte med at indkalde den samlede bankledelse af bankerne til et møde i går, hvor han forsøgte at overbevise dem om at reformen er god for den israelske økonomi (en påstand som premierminister Benyamin Netanyahu (Likud) har forsøgt at sælge til omverdenen) og at de, ledelsen af de israelske banker, bør sprede et positivt budskab frem for at skabe panik. Der var dog intet der blev præsenteret under mødet, som fik overbevidst dem om det rigtige i Smotrich (og Netanyahus) påstand og de holdt fast i at de var forpligtede til at meddele om udviklingen som den er, ikke som Smotrich gerne vil have at den skal være. Det endte med angreb fra Smotrich der anklagede dem for at være tavse under Oslo-forhandlingerne (i 1993) og kun vise interesse nu, hvor det var en højre-orienteret regering.****

Der er stor modstand mod reformen, både blandt befolkningen og blandt eksperter, hvadenten det er økonomiske, juridiske, eller sikkerhedseksperter, der alle har advaret mod konsekvenserne af reformen. Men regeringen har afvist at lytte og slået det hen som “venstreorienterede” forsøg af “eliten” på at diktere og kontrollere regeringen som – hævdes det – handler i henhold til et mandat givet af befolkningen.*****

Hvad Bliver det Næste?

Lapid og Gantz varsler flere demonstrationer og mulige strejker, men de mangler opbakning og deltagelse af Histadrut – den israelske arbejderfagbevægelse, som vil kunne erklærer generalstrejker landet over. Indtil da vil strejker kun kunne udføres på initiativ af de individuelle virksomheder. Der er dog stor opbakning blandt hightech-virksomheder, hvilket er vigtigt da hightech-sektoren er den økonomisk stærkeste og – af regeringen – uafhængige sektor i Israel. De ugentlige demonstrationerne bliver også nødt til at vokse fra at være omkring 100.000 (i Tel Aviv, demonstrationer i andre byer, inklusive Jerusalem, er typisk omkring 2-3000) til minimum en halv million deltager. Jo nærmere vi kommer april, hvor den afgørende afstemning vil tage sted for reformen, uden at der er noget der ændrer sig, desto større vil demonstrationerne være. Enten det, eller befolkningen vil blive apatisk og regeringen vil få mulighed for at omvælte det israelske demokrati. Med mindre regeringen falder sammen indenfra. Mere om det senere.

 

Noter:

*pga. en tidligere sag om skattesvindel der endte i en aftale mellem Deri og domstolen i Jerusalem, hvor Deri skulle have lovet at forlade politik for tilgengæld at få en mildere dom. Deri afviser at han lovede at forlade politik, mens Højesteretten holder fast i udsagn der virker til at understøtte deres tolkning af resultatet, hvilket de så bruger som argument for at Deri er uegnet som minister.
** Formand for Knessets udvalg for forfatning, lov og retfærdighed.
*** 1) Tilføjelsen af en Basislov:Lovgivning, der skal regulere Højesterettens muligheder for at erklære lovvedtagelser uegnet, mm. 2) At lette byrden på domstolene. 3) At effektivisere domstolene og deres arbejde. 4) En omstrukturering af udvalget, der udnævner dommere. 5) Begrænse domstolenes mulighed for at erklære vedtag fra regeringen “urimelig”, et værktøj der har været brugt af domstolene siden 90erne, for at indsnævre de siddende regeringers mulighed for at handle på en måde, som domstolene anser som værende i strid med loven og lovens ånd.
**** Oslo-aftalen mellem Israel og PA (via Yasser Arafat) som blev vedtaget i perioden 1993-1995 skulle have ført til en gradvis dannelse af en palæstinensisk stat. Aftalen blev af den nationalistiske fløj anset som forræderi af venstrefløjen, ledet af Yitzhak Rabbin, hvilket førte til mordet af ham, udført af den religiøs-zionistiske ekstremist Yigal Amir i 1995.
***** Et af argumenterne som regeringen bruger for reformen, er at de handler på et mandat givet af den israelske befolkning. Dette på trods af at reformen aldrig blev udlagt før valget, at den ikke var blandt de essentielle valgpunkter, samt at regeringen reelt kun fik 48% af stemmerne (hvilket svarer til 34% af den stemmeberettigede befolkning), hvilket understreger at påstanden om at de handler på et mandat givet af befolkningen ikke kan underbygges. Læg til det at majoriteten af befolkningen nu er imod reformen.