For et par uger siden drog min kone, jeg selv og vores børn sydpå. Til Sde Boker i Negev, for at være præcis. Vi havde brug for at komme lidt væk og havde købt et ophold på Hotel Kedma med overnatning for tre nætter. Det var et skønt ophold på et fantastisk hotel, som befinder sig i et fascinerende område. Selve Sde Boker, en kibbutz (en form for kollektivistisk lille by), er primært kendt for at Ben Gurion boede og er begravet her. Men udover Sde Boker byder området også på fantastisk natur og interessante ruiner. Og det er sidstnævnte, som jeg vil tale om her.

En beboelse fra den nedre bosættelse, under Avdat-fortet.

En af grotterne, der først blev brugt som gravsteder og senere som bosteder, stalde og for opbevaring.

Ruinerne jeg har i tankerne, er ruinbyen Avdat (eller Ovdat), en nabatæisk by navngivet efter kongen Obodas, der var opfattet som værende guddommelig og som blev begravet i eller lige uden for byen, skal man tro den traditionelle beretning. Nabatæerne var et arabisk stamme, der boede i den nordlige del af den arabiske halvø og det sydlige Levant, og de er især kendt for Petra, der fungerede som deres hovedstad.

Et eksempel på brug af udsmykning.

Resterne af et tag i den nedre bosættelse.

Avdat var en af deres mere vigtige byer, hvor den var et vigtig punkt på handelsruten mellem Gaza og Petra. Byen blev oprettet i det tredje århundrede før vestlig tid og man har fundet tegn på, at den var beboet i hvert fald op til det syvende århundrede vestlig tid. Dvs. at byen har oplevet både et arabisk stammereligiøst samfund, romersk og byzantinsk kontrol, samt begyndelsen af islamisk kontrol over Levanten. 

Opstigning fra den nedre bosættelse til Avdat-fortet.

Dele af den nedre bosættelse, set fra turen op til fortet.

Udsigt over den vestlige del af fortet, samt templet for Obadas in baggrunden.

Nabatæerne var både allierede med hasmonæerne i deres modstand mod seleuciderne, men endte senere i konflikt med det jødiske kongerige, hvor mange nabatæere højst sandsynligt blev tvangskonverteret til jødisk religion.Vi ved at de jødiske regenter i denne tidlige periode tvangskonverterede ikke-jødiske folkeslag, der endte under jødisk kontrol, men i hvor stor grad det skete for nabatæerne kan ikke siges med sikkerhed.

Hovedporten til Avdat-fortet.

Sidenhen kom byen under romersk kontrol og efter romerne, kom byen under byzantinsk kontrol. I denne periode blev byen kristen og to kirker opført. Selve byen blev også udbygget, først med en romersk garnison øst for byen og senere med et byzantinsk kvarter mod syd. På trods af at byen blev konverteret til kristendom og senere islam, synes templet, der oprindeligt blev bygget for Kong Obadas, ikke at have været et problem, i hvert fald ikke større end det ikke blev revet ned. 

En af de mere velbevarede dele af templet for Obadas.

Avdat, og nabatæerne i forlængelse, fascinerer mig. På trods af mit fokus på området, har hverken byen eller folket været i fokus. Men da jeg stod der, i ruinerne af denne prægtige by, forstod jeg vigtigheden af at kende historien bedre. Ikke fordi nabatæerne eller Avdat var specielt afgørende for de større historiske begivenheder, det synes altid at de var lidt på sidelinjen, men fordi både folk og by afspejler nuancer af historiens gang i området, som er nem at overse, når man ellers fokuserer på de mere kendte elementer. Jøderne, kristendommens fremkomst, romerne og senere Byzantium, Islams erobring og dominans af området, alle begivenheder som nabatæerne og Avdat var vidner til. 

Søjlerne i templet set fra nord mod syd.

Det sydvestlige hjørne af fortet med templet i baggrunden.

Resterne af en beboelse i det byzantinske kvarter.

Det er ikke mit sidste besøg, hverken på Hotel Kedma i Sde Boker eller i Avdat. Og næste gang håber jeg at have mere tid og frihed til at arbejde med dokumentering af byen. Jeg ved ikke hvornår det bliver, men det kommer til at ske igen. Og næste gang vil det føre til en mere omfattende dækning af Avdat og byens historie.

Avdat-fortets sydlige ydermur.