Dette er en oversættelse af den tredje del af Maimonides’ brev til R. Ovadyah haGer, den arabiske konvertit, der konverterede fra islam til jødedommen.

På trods af at det ikke er unormalt at se konvertitter forekomme fjendtlige overfor deres tidligere religioner, synes R. Ovadyah her at insistere på et nuanceret og fair syn på sin tidligere religion, islam. Fra konteksten af hele brevet, kan vi udlede at han havde en diskussion med sin religiøse underviser vedrørende islam, hvorvidt muslimerne bør opfattes som afgudsdyrkere eller ikke, hvilket førte til et temmelig nedladende svar fra hans underviser, hvilket Maimonides forholder sig til i andre dele af sit svar til R. Ovadyah.

Emnet her er dog Hajj, pilgrimsfærden til Mekka og de tilhørende ritualer, hvilket underviseren mener er et udtryk for afgudsdyrkelse. Men som vi vil se, er Maimonides af en anden opfattelse og anser muslimerne som oprigtige Gudsfrygtige troende, med en klar og korrekt erkendelse af Guds Enhed.

På trods af at brevet er længere, end den del jeg har valgt at oversætte her, har jeg valgt kun at fokusere på denne del af brevet, grundet fokuset på jødisk-muslimske forhold, som her er det primære fokus.

Så vidt jeg ved, er dette den eneste danske oversættelse af denne del af brevet, men hvis der skulle være nogle derude, der kinder til andre danske oversættelser af brevet, vil jeg være taknemmelig hvis I vil gøre mig opmærksom på dem.

Oversættelsen er baseret på R. Yitzhaq Shelits samling af Maimonides breve: ”Migrot haRaMBaM”, mere præcist af brevet ”Iggeret el R. ’Ovadyah haGer”.

Oversættelse:

Tredje Spørgsmål:

Om disse ishmaelitter,[1] om hvilke du har sagt at de ikke er afgudsdyrkere, men din underviser erklærer at de er afgudsdyrkere, at stenene de kaster i deres ritual[2] er for Markulis.[3] Og han svarede dig på en upassende måde indtil dit hjerte blev forstemt og du blev pinlig til mode, og han erklærede om dig at ”man skal svare tåben i forhold til hans tåbelighed” (Ordsprogene 26,5)

Svar:

Disse ishmaelitterne er ikke afgudsdyrkere overhovedet, og det ligger fjernt fra deres munde og fra deres hjerter, og de angiver den rette enhed til Gud, en enhed uden fejl. Og på trods af at de lyver om os og påstår at vi hævder, at Gud har en søn, bør vi ikke lyve om dem og påstå at de er afgudsdyrkere. Torah bevidner om dem: ”deres munde udtaler løgne” (Salmernes Bog 144,8), og det er bevidnet om os: ”Israels rest skal ikke gøre uret og ikke tale løgn, og skal ikke lade en bedragerisk tunge finde i deres mund (Zefania 3,13).

Og hvis en person siger at bygningen som de forherliger, at det er et hus for afgudsdyrkelse, og der er skjulte afgudsdyrkelse deri, at deres fædre begik den samme form for afgudsdyrkelse i den samme bygning – hvad skal vi da lægge i det? De, der i dag bøjer sig ned dér, har deres hjerter rettet mod Himlen, og vores Lærde erklærede allerede i Sanhedrin at hvis en person bøjer sig ned ved en bygning for afgudsdyrkelse, men han tror at det er en synagoge – i sandhed så er hans hjerte rettet mod Himlen. Og sådan er ishmaelitterne i dag, børn og kvinder, afgudsdyrkelse er revet ud af deres munde, og deres fejl og tåbelighed er forbundet med andre ting, hvilke ikke er mulige at fortælle om her pga. de ugudelige blandt vores folk, men i forhold til Guds Enhed har de ingen fejl overhovedet.

Og sandelig, ishmaelitterne havde tre former for afgudsdyrkelse på dette sted tidligere; Pe’or,[4] Markulis[5] og Chemosh.[6] De, demselv, erkender dette i dag og de har arabiske navne for dem (afguderne). Ritualet der blev udført for Pe’or, hvor man åbenbarede sig selv for ham, eller man bøjede sit hoved ned og viste sine kønsdele for ham, i samme stil som ishmaelitterne gør i dag, når de knæler under bøn. Ritualet for Markulis blev gjort med stenkast. Ritualet for Chemosh blev udført ved at fjerne al håret fra hovedet og afståelsen fra at klæde sig i tilpasset tøj. Og disse ting er udtrykkelige og var velkendte fra før ishmaelitternes religion var etableret. Men ishmaelitterne siger i dag at (grunden til at) de barberer håret af hovedet og ikke bærer tilpasset tøj under deres ritualer – det er for at underlægge sig Gud og huske på hvordan man vil fremstå fra graven. Og stenene de kaster – det er mod Satan og for at forvirre ham at de kaster dem. Og andre blandt deres overseere har en anden forklaring og siger: der var afguder der og vi stener stedet hvor de stod, hvilket betyder at vi ikke anderkender dem og vi stener dem for at skænde dem. Og andre igen siger at det er en tradition.

Alt I alt, selv hvis essensen af disse ritualer og deres baggrund findes i afgudsdyrkelse – der er ingen person i verden, som kaster sten, og ingen som falder på knæ foran det sted, og ingen gør disse ting på grund af afgudsdyrkelse, ikke med sin mund og ikke med sit hjerte, men derimod kun med sit hjerte rettet mod Himlen.

Kommentar:

R. Ovadyahs underviser relaterer Hajj-ritualerne til en række ritualer fra forskellige hedenske religioner, baseret på argumentet at de blev udført før islams fremkomst og deres ligheder.

Maimonides afviser at acceptere dette argument, men argumenterer I stedet for muslimernes intentioner som den afgørende factor, deres accept og insisteren på Gud perfekte Enhed.

Det er interessant at notere sig, at Maimonides på den ene hånd forsvarer muslimernes oprigtige intentioner og afviser at der skulle være nogen form for afgudsdyrkelse forbundet med deres religion, mens han kritiserer deres attitude til og adfærd overfor jøder. Denne kritik findes også i andre af hans breve og bøger, f.eks. Iggeret haShmad, Om Martyrdom, eller Iggeret Teyman, Brevet til Yemen. I det maimonidiske syn er islam som religion en sand religion i forhold til tilbedelse og erkendelse af Gud,[7] mens det muslimske styre overdriver undertrykkelsen af jøderne.

I skal være velkomne til at dele oversættelsen, men vær venlige at citere den som: Maimonides’ Tredje Svar til R. Ovadyah haGer: Oversættelse af Iggeret el Rav Ovadyah haGer – “אגרת אל ר’ עובדיה הגר”: “מיגרות הרמב”ם” מאת יצחק שילת, הוצאת שילת, מעלה אדומים, כרך א, 1995  – Oversat af Samuel Koltov.

[1] Ishmaelit er det traditionelle begreb brugt om muslimer, refererende til idéen om at araberne nedstammer fra Ishmael, Abrahams og Hagars søn.

[2] Et af ritualerne ved Hajj er at kaste sten på en stensøjle, som anses som en symbolsk stening af Satan.

[3] En romersk afgud, der typisk blev fremstillet ved en bunke sten, helliget den romerske gud, Merkur, som fik sten kastet på sig, som en art ritual tilbedelse.

[4] Den bibelske afgud Ba’al Pe’or, bjerguden fra bjerget Pe’or, som blev tilbedt via forskellige former for nøgenhed og afføring.

[5] Den romerske gud, Merkur.

[6] moabitisk afgud.

[7] Generelt synes Maimonides at have et mere positivt syn på islam end på kristendommen, selvom han dog forbyder at underviser muslimer i Torah, siden de mener at Torahen er blevet forfalsket, samtidigt med at han tillader at undervise kristne i Torah, da de stadig anderkender dens guddommelighed, men misfortolker den.